fredag morgen var ikke god. mavesmerter havde overtaget mig iløbet af natten og jeg fandt ud af det da Robyn vækkede mig. Jeg lå længe i sengen men besluttede at stå op. jeg tog lidt morgenmad, Robyn kiggede på mig og puttede mig i seng igen. Heldigvis faldt jeg i søvn da jeg var træt efter en lille times tid og vågnede først meget senere.
Eftermiddagen var bedre, jeg havde hele huset for mig selv og tog lidt frugt, hørte musik og nød regnen der faldt tungt udenfor. det er noget andet jeg har bemærket her, regnen falder enten virkelig tungt her i Warwick, eller også falder den ikke. det er ikke som i Danmark hvor regnen tit falder let i små byger og man pludselig kan kigge ud af vinduet og finde ud af det regner. Her falder den så du ikke er i tvivl overhovedet, den splasker ned og gør sig bemærket :)
Jeg tænkte jeg ville gå mig en tur da smerterne ikke var så slemme længere og regnen var holdt op og solen kiggede frem. Jeg tog en masse varmt tøj på og gik ned af vejen som hurtigt blev til grusvej og marker med sparsomme træer. Mens jeg gik ned af vejen fulgte fuglene med mig, de pippede når jeg gik forbi det træ de sad i og når jeg så havde passeret det fløj de til et træ en 20meter længere fremme. sådan havde jeg en fire, fem fugle der fulgte mig på vej ned af vejen og tilbage igen.
Naturen jeg mødte overraskede mig meget, omkring vores hus er der helt øde og kun visnet græs eller lav sandfarvet bevoksning udover to store træer på familiens grund, mens der lige nede af vejen var både totalt udtørrede sletter, græsgrønne marker og både tæt eller sparsom bevoksning af træer som jeg kom frem. Det er ikke til at forklare overhovedet, det er virkelig noget der skal ses enten i virkeligheden eller på billeder, så når jeg kommer hjem glæder jeg mig til at kunne lægge billeder op fra turen og linke til det, for her er internettet som sagt stadig langsomt.
Da jeg kom hjem fra min tur var familien hjemme og jeg ringede til Tejs for at høre om alt var i orden til om aftenen hvor vi skulle lave dansk middag for begge vores familier.
Om aftenen kørte Robyn mig derover og jeg havde taget Alphabeat med så Tejs & mig havde lidt at danse til i køkkenet. Vi begyndte at kokkerer og cirka en time senere var der ellers Æbleflæsk, Kartoffelmos & Brun sovs og der blev kaldt sammen til at spise. For jer derhjemme vil i nok sige det ikke er en overdådig dansk middag, men da Tejs & mig fandt ud af hvad vi egentligt kunne få hernede af ingredienser til en ægte dansk middag blev det mere til en gættekonkurrence om hvad vi kunne få fat i mere end hvad vi gerne ville lave.
Familierne var dog positivt overrasket over resultater og besluttede med det samme at vi gerne måtte lave mad igen for dem. Vi serverede derefter Flødeis og Varm jordbærsovs for dem og de så ikke det mindste mindre tilfredse ud efter det heldigvis.
Lørdag morgen sov jeg længe, rigtig længe, og vågnede ved duften af noget. Det var et spejlæg der dampede fra en tallerken på en bakke med toast, the, yoghurt, udskårede frugter i en skål og en lille blomst i en vase. Robyn havde lavet morgenmad til mig som jeg heldigvis vågnede op til inden den blev kold. Jeg skyndte mig at spise da jeg var lidt sulten efter at have sovet så længe, og derefter ud og give hende et stort krus inden jeg blev beordret til at gøre mig klar til at tage ind til Festival i byen.
Festivallen i byen bestod af Jazz. god Jazz, danse Jazz & rolig Jazz. hele byen summede af aktivitet og med varme træer i flotte farvetige trøjer var byen helt klart spændt op og klar til lir. Lir var der masser af, Simon og pigen jeg ikke kan huske navnet på var mimere og lavede sjov, ballonfigurer og fortalte historier for os uden at sige et ord. Meget flot og noget jeg aldrig tror jeg vil glemme. Jazz musikere stod på hvert gadehjørne eller udenfor butiksvinduerne og spillede forskellige numre, og nogen steder dansede folk til musikken. Jeg dansede først lidt selv et sted hvorefter Brearne tog mod og dansede sammen med mig. Derefter blæste jeg sæbebobler ned gennem hovedgaden og vendte mange hoveder, som derefter smilte tlibage med undrende blikke.
Vores middag blev spist i parken sammen med en pige der hed Annie. Annie var helt tilbage i 2004 i Danmark og bo et år på en uddannelse. Hun snakkede okay dansk, så resten af dagen snakkede jeg dansk med hende, om musik, bøger, ordet hyggeligt (som min jeg endelig også har fået forklaret min familie hvad betyder), Australien, Danmark og forskelle på de to lande. Annie tog med os hjem og vi snakkede og snakkede for til sidst at blive afbrudt af Greg der ville have mig til at se Monty Pythons ‘And now to something completely different’ hvilket faktisk var rigtig sjovt.
Nu vil jeg dog sige hej til min seng igen og få lidt søvn inden jeg imorgen finder ud af hvad dagen byder på.
Over and out.
Haii sune..
Nu fik jeg taget mig sammen til at læse det hele, lyder somom du har en god tur..